Billedet og andre historier findes her.

Starten på det hele

1932 var en hård tid for Danmark, - arbejdsløshedskøen var så stor som aldrig nogen sinde før.

Den 12. juli 1932 stiftedes Arbejdernes Idrætsklub i Hjørring.

Der havde dog forud været spillet fodbold for arbejdsløse, uden at disse havde noget fast tilholdssted. Man havde ganske enkelt slået sine småskillinger sammen i èn hat, og købt en fodbold, som man så morede sig med. Et hold arbejdsløse havde spillet enkelte fodboldkampe, men det faste holdepunkt - en forening - savnedes, og de arbejdsløse unge mennesker fik nedsat et udvalg, som skulle arbejde for start af en forening hvor sport kunne drives på en fornøjelig og kammeratlig måde. Udvalget bestod af: Tekstilarbejder Jessen, Typograf Vilhelm Grønhøj og Tekstilarbejder Marius Simonsen.

Følgende annonce blev inrykket i "Hjørring Social-Demokrat"

"Fodboldmøde !

Alle fodboldspillere og interesserede, der kunne tænke sig at virke for dannelse af en Arbejdernes Idræts Klub her i Byen, anmodes om, at komme til møde, desangående førstkommen-de tirsdag aften kl. 8 i Forsamlingsbygningens lille Sal."

Der mødte 80 repræsentanter på mødeaftenen den 12. juli. Marius Simonsen redegjorde på udvalgets vegne for motivet til dannelsen af en idrætsklub. Det blev enstemmigt vedtaget at danne en idrætsforening.

Til den første bestyrelse valgtes: Tekstilarbejder Marius Simonsen (Formand), Kriminalbetjent Andreas Nielsen (Næstformand), Typograf Vilholm Grønhøj (Kasserer), Typograf Wilmer Gram Mikkelsen (Sekretær) og A. Gram Mikkelsen.

Hjørring Arbejdernes Idræts Klub

Det vedtoges at kalde foreningen "Hjørring Arbejdernes Idræts Klub", og der indtegnedes på stedet 70 medlemmer. Ugen efter indkaldte bestyrelsen igen til medlemsmøde, og her kunne man under stormende jubel meddele, at medlemstallet på en uge var steget fra 70 til 195 medlemmer. De indledende ord i Hjørring AIKs første forhandlingsprotokol lyder: "Lediggang er roden til alt ondt"

Trængslerne var imidlertid ikke forbi, for penge havde man ikke nogen af, men da nogle venner trådte til og skrev på en veksel fik man anskaffet de fornødne rekvisitter så som målstænger og bolde.

Beskedne forhold

Klubben holdt til på markedspladsen, og da man ikke nåede at komme med i turneringen i 1932, blev der arrangeret en række trænings og opvisningskampe. De gæstende hold klagede med rette over de meget ujævne baner. Da efterårsturneringen 1933 stod for døren var klubben klar med 3 hold i B rækken og et juniorhold. Førsteholdet vandt B rækken og vandt ligeledes et par oprykningskampe, så de rykkede op i A rækken.

I 1937 rykkede det samme hold op i Mellemrækken. Markedspladsen var til alt andet end fodbold, og i starten var der også omklædning i det fri. AIK fik senere overdraget det gamle krudthus, som medlemmerne malede, tapetserede og ferniserede, samt satte i stand med nye bænke, og på husets tag vejede et sort og hvidt stribet banner.

Hjørring Idrætsforening ejede på et tidspunkt noget af Hjørring Stadion. Derfor var det svært at komme på stadion, men i 1936 købte Hjørring Kommune HI´s part i Stadion, og det banede vejen for at AIK kunne spille på stadion med den samme stadionleje som HI. AIK fik også tildelt et rum i den såkaldte stadionbygning, og samtidigt lod kommunen den østlige del af markedspladsen planere så der blev yderligere lavet 2. fodboldbaner der.

Man gjorde også meget for at dygtiggøre spillerne, således hyrede man i 1937 selveste Rigstræner Sofus "Krølben" Nielsen for en 14 dages periode.

Ved 10 års jubilæet i 1942 kunne klubben med stolthed fremvise 550 medlemmer og en formue på kr. 2.500,00, samt rekvisitter til en værdi af kr. 1.000,00. At man kunne fremvise så flot et resultat var ikke mindst pga. et stort slid fra bestyrelsens side med formanden Marius Simonsen i spidsen, og så det faktum at man i 1936 fik indvalgt Jens "Barber" Jørgensen som kasserer. Hans nærighed / påpasselighed gik der mange myter og anekdoter om.