Hvad har fodbold og dyrskue med hinanden at gøre?

Hjørring Dyrskue har i sig selv ikke meget med fodboldstøvler, omklædningsrum og bolde at gøre, men for Hjørring AIK Frem spiller Hjørring Dyrskue alligevel en vigtig rolle. 
I mange år har Hjørring AIK Frem serveret mad, drikke og andre spiselige sager, 
som de gæstende ved dyrskuet skulle have lyst til.
Derfor har Hjørring AIK Frem arbejdet hårdt ved dyrskuet i madteltet,
for at danne sig en god oplevelse for gæsterne, og samtidig kunne bidrage til klubben. 

I takt med at Hjørring Dyrskue er vokset i tidernes løb, er opgaven med at lave mad fuldt med.
Der er derfor også gang i den, både op til og under, Hjørring Dyrskue. 
Men her hjælpes alle klubbens medlemmer ad, erfarne som uerfarne, for at støtte klubben.

Antallet af hjælpere er derfor også stødt drastisk, og helt fra mandag til søndag,
hjælper op mod 150 mennesker Hjørring AIK Frem med, at servere de koldeste fadøl og den bedste buffet. 

Historien bag Hjørring Dyrskue:

Hjørring Dyrskue har en historie, som går næsten 200 år tilbage i tiden. Ifølge Vendsyssel Historiske Museum & Historisk Arkiv, så stammer de første skriftlige kilder fra 1830’erne.
Her blev der arrangeret præmiepløjninger for de landmænd, som udmærkede sig i den disciplin. Arrangøren var ”Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab”, som eksisterer den dag i dag. Formålet med pløjningerne var at bringe landmændene sammen, så de kunne lære af hinanden og få nye ideer til at blive mere effektive.

I 1845 blev ”Hjørring Landøkonomiske Selskab” stiftet, og den første opgave blev at etablere et dyrskue. Derfor blev der bevilget 410 rigsdaler fra medlemskassen til dyrskuepræmier, så man den 16. oktober 1845 kunne afholde det første af slagsen. Hos Vendsyssel Historiske Museum & Historisk Arkiv kan man dog slå fast, at det ikke blev nogen succes. Vejene var i sådan en elendig stand, at landmændene havde svært ved at fragte deres dyr til dyrskuepladsen, som dengang var placeret i området, hvor Hjørring Gymnasium og Hjørring Seminarium ligger i dag. Derfor var der kun få dyr på skuet, så alle præmierne blev ikke uddelt. Om den lave deltagelse satte en frygt i livet hos arrangørerne, skal være usagt, men der er usikkerhed, om skuet overhovedet blev afholdt de efterfølgende to år.

Der er i hvert fald ikke fundet nogen skriftlige kilder fra den tid 1846 og 47. Men i 1848 og 49 ved man med sikkerhed, at det blev aflyst på grund af treårskrigen mod Slesvig-Holsten. En krig som endte med, at Slesvig og Holsten løsrev sig fra Danmark. I 1852 fik Hjørring Dyrskue en saltvandsindsprøjtning. En ny husdyrlov blev vedtaget, så det kunne fremme landbrugsforeningernes avlsarbejde. Loven betød, at staten gav økonomisk bidrag til præmiering af dyr på dyrskuer. Det betød samtidig, at interessen voksede, så flere dyr og mennesker blev samlet.

Fra Hjørringhistorier 38, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum